Kandidatuddannelsen i Gastronomi og Sundhed

 

1.4.1 Viden

• Beskrive næringsstoffers omsætning og fysiologiske funktion – generelt og i forhold til sygdomsforebyggelse
• Reformulere og reflektere over forskellige befolkningsgruppers kostvaner i Danmark – herunder samspillet mellem kost og ernæringsstatus
• Udvise overblik over centrale sociale og kulturelle sammenhænge, der præger menneskers forhold til mad
• Beskrive råvarekvalitet og dennes betydning for processer og produkter
• Beskrive sensorisk analyse af fødevarer og sanseapparatets funktioner
• Udvise overblik over gastronomi som fagområde, herunder molekylær gastronomi, på et praktisk som teoretisk niveau
• Redegøre for fødevaresikkerhed i hele fødevareproduktionskæden, herunder mikrobielle og ikke-mikrobielle risici i forbindelse med sikkerheden af friske og forarbejdede fødevarer
• Udvise overblik over videnskabelige metoder og teorier, der anvendes inden for uddannelsens fagområder
• Reformulere teorier, principper og forskningsresultater til selvstændig hypotese- og teoridannelse 

1.4.2 Færdigheder

• Anvende gængse ernærings-, socialvidenskabelige og sensoriske målemetoder
• Vurdere centrale metoder inden for human ernæring, sensorisk videnskab og forbrugervidenskab med hensyn til validitet, pålidelighed og anvendelighed
• Vurdere kvaliteten af råvarer og produkter ud fra både gastronomiske, sensoriske og ernæringsmæssige principper
• Anvende viden om samspillet mellem bioaktive komponenter, sansning, appetitregulering og metabolisme til at optimere ernæringsmæssige aspekter af produkter og kost
• Planlægge indsamling af og vurdere relevante data i forhold til givne mål indenfor området
• Analysere og vurdere sensoriske og samfundsvidenskabelige undersøgelsesdesign og metoder i forhold til specifikke fødevare- og ernæringsrelaterede problemstillinger
• Kommunikere værdien og rollen af hygiejne for fødevaresikkerhed og fordærv
• Vurdere teorier og metoders muligheder og begrænsninger
• Kritisk vurdere videnskabelig litteratur inden for områderne human ernæring, gastronomi, sensorisk videnskab og fødevarevidenskab.
• Formidle sin faglige viden klart og nuanceret, såvel skriftligt som mundtligt, til forskellige målgrupper

 

1.4.3 Kompetencer

• Udvikle nye velsmagende og ernæringsrigtige produkter, services og måltider, i såvel store som små produktioner
• Tilrettelægge og gennemføre indsatser i forbindelse med udviklingen af den danske madkultur, herunder fremme det Ny Nordiske Køkken
• Varetage forbrugernes krav om velsmag, sundhed og gode oplevelser ved mad og spisning
• Varetage rådgivningsopgaver vedrørende gastronomi og sundhed inden for private virksomheder og offentlige institutioner
• Identificere og samarbejde med aktører inden for fødevare- og sundhedsområdet inden for deres respektive ansvarsområder
• Diskutere etiske og videnskabelige problemstillinger, herunder forsøg på mennesker
• Reflektere over videnskabelige sandhedskriterier
• Overskue de internationale, nationale og lokale aktørers interesser og muligheder i forhold til ernæringsrelateret sundhedsfremme
• Undervise og forske inden for gastronomi og sundhed på et højt videnskabeligt niveau
• Indgå i såvel fagligt som tværfagligt samarbejde, diskutere løsninger og finde konsensus
• Arbejde selvstændigt
• Deltage i den offentlige debat om gastronomi, sundhed og disses effekt på samfundet
• Selvstændigt bedømme og strukturere egne læringsprocesser og tage ansvar for egen faglig udvikling med henblik på livslang læring

Kapitel 2. Uddannelsens indhold

År 1	Blok 1	Hygiene and Sanitation	Dietary Intake and Nutrition Physiology
	Blok 2	Bioactive Components and Health	Valgfrit
	Blok 3	Food Choice and Acceptance	Advanced Sensory Methods and Sensometrics
	Blok 4	Madens Sociologi	Folkesundhed og Ernæring

 

År 2	Blok 1	Tema: Gastronomi og sundhed
	Blok 2	Valgfrit
	Blok 3	Speciale (30 eller 45 point)
	Blok 4

 

	De mørkerøde felter er de obligatoriske fag
	Det mellemrøde felt er specialet
	De lyserøde felter er valgfrie kurser

 

 

2.1 Uddannelsens indhold

 

Uddannelsen er normeret til 120 point.

 

Følgende kurser er obligatoriske:

270010    Folkesundhed og Ernæring - 7,5 point

270020    Madens Sociologi - 7,5 point

270054    Hygiene and Sanitation - 7,5 point

270087    Dietary Intake and Nutrition Physiology - 7,5 point

270089    Food Choice and Acceptance - 7,5 point

270091    Advanced Sensory Methods and Sensometrics - 7,5 point

270092    Bioactive Components and Health - 7,5 point

2700XX    Tema: Gastronomi og Sundhed (Kurset udbydes første gang 2010/11. Titel er ikke endelig) - 15 point

Speciale - 30/45 point

 

Emnet for specialet skal være inden for fagområdet.

 

De obligatoriske kurser samt specialet udgør de konstituerende fagelementer på uddannelsen.

Der er maximalt 22,5 point til valgfri kurser - afhængig af specialets størrelse. De valgfri point kan også bruges til at øge specialets størrelse.

 

400040 Erhvervsprojekt kan ikke indgå i uddannelsen. Man kan dog sende en konkret ansøgning til Levnedsmiddelstudienævnet om at lade Erhvervsprojekt indgå i uddannelsen, hvis man opfylder følgende forudsætninger:

- Skriver et 30-point speciale

- Ikke har haft praktikforløb på bacheloruddannelsen

 

2.2 Overflytningsordning

 

Studerende optaget før 1. september 2009, som ikke har bestået alle obligatoriske kurser, skal erstatte de manglende kurser efter nedenstående oversigt:

 

Kurset 270073 Bioaktive komponenter, sansning og appetit (7,5 point) erstattes af 270092 Bioactive components and Health.

Kurset 270074 Gastronomi i Praksis (7,5 point) erstattes af nyt temakursus, som udbydes første gang 2010/2011.

Kurset 270070 Kostindtag og Ernæringsfysiologi (7,5 point) erstattes af 270084 Dietary Intake and Nutrition Physiology.

Kurset 270077 Temakursus: Molekylær Gastronomi (15 point) (udbydes sidste gang 2009/2010) erstattes af nyt temakursus, som udbydes første gang 2010/2011.

 

 

Kapitel 3. Adgangskrav og optagelse

3.1 Adgangskrav

Bacheloruddannelsen i Fødevarevidenskab med fagpakken Fødevarer, sundhed og ernæring giver ret til direkte optagelse på kandidatuddannelsen i Gastronomiog sundhed.

 

Dernæst prioriteres følgende acheloruddannelser i nævnte rækkefølge:

 

Bacheloruddannelsen i Fødevarevidenskab med fagpakken Fødevarer, kvalitet og teknologi giver adgang til optagelse på kandidatuddannelsen med følgenden valgfag:

• Gastronomisk fødevaredesign og forbrugerpræferencer
• Human fysiologi (DTU)

Bachelorer med en naturvidenskabelig, teknisk videnskabelig eller sundhedsvidenskabelig bacheloruddannelse (f.eks. Idræt, Biologi, Levnedsmiddel, Sundhed og produktion) giver adgang til optagelse på kandidatuddannelsen, såfremt de har dokumenterede kundskaber inden for:

• Biokemi
• Kemi
• Statistik

Professionsbachelorer i Ernæring og Sundhed med speciale i Human ernæring, Ernæring og fysisk aktivitet, Produktudvikling, Cateringledelse eller Klinisk diætetik giver adgang til kandidatuddannelsen, såfremt de har dokumenterede kundskaber inden for:

• Biokemi
• Kemi
• Statistik

Bachelorer, der har gennemført en relevant uddannelsen med ligneden kompetecer ved et danske eller internationalt universitet/læreanstalt, kan søge om optagelse. Deres ansøgning til blive behandlet individuelt.

 

 

3.2 Optagelse

 

Der er optag en gang om året med studiestart d. 1. september.

 

Når der er flere kvalificerede ansøgere end der er pladser bliver ansøgerne vurderet og prioriteret af et optagelsesudvalg. Dette sker ud fra en helhedsvurdering, hvor der blandt andet lægges vægt på:

 

Fagkombination:

• En relevant fagkombination i det hidtidige studieforløb prioriteres højt. I den forbindelse lægges der vægt på relevante naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige kurser.

Forudsætningsfag:

• Ansøgere med gode forudsætninger i de adgangsgivende fag biokemi, statistik og kemi prioriteres højt.

Karakterer:

• Karakterer fra den adgangsgivende eksamen inddrages i vurderingen.

Relevant erhvervserfaring:

• Relevant erhvervserfaring af et vist omfang inddrages i vurderingen. Erhvervserfaringen kan for eksempel være af håndværksmæssig karakter inden for gastronomiområdet eller være relateret til food service, produktudvikling, ernæring og sundhedsarbejde.

Studieophold i udlandet:

• Udlandsophold i forbindelse med uddannelse inden for relevante områder kan blive inddraget i vurderingen. Herunder opnåede sprogkompetencer i engelsk.