Bacheloruddannelsen i Landskabsarkitektur
Uddannelsen er tilrettelagt i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser med universiteterne. Uddannelsen hører under Naturvidenskabsstudienævnet. Uddannelsen giver ret til den danske betegnelse bachelor (BSc) i landskabsarkitektur, og den engelske betegnelse Bachelor of Science (BSc) in Landscape Architecture.
Kapitel 1. Uddannelsens formål og kompetenceprofil
1.1 Uddannelsens formål
Bacheloruddannelsen i Landskabsarkitektur har til hovedformål at uddanne bachelorer, der
- har grundlæggende kundskaber i relation til udvikling, planlægning, formgivning og forvaltning af det fysiske miljø i byer og det åbne land
- er i stand til at gennemføre projekter indenfor byplanlægning og landskabsarkitektur, herunder analysere problemstillinger, foreslå strategier og løsninger, og kommunikere disse til andre på en måde så de kan indgå i en politisk proces.
1.2 Uddannelsens overordnede profil
Bacheloruddannelsen i Landskabsarkitektur har en fælles grundfaglig profil og en specialiseret faglig profil inden for to hovedområder. I den fælles profil ligger grundlæggende kundskaber om byers og landskabers naturgrundlag og økologi, om menneskers forvaltning af naturressourcer, om byers og landskabers historiske udvikling og landskabsarkitekt- og byplanfagets udøvelse, samt om fagets videnskabsteori. Tillige indøves grundlæggende metoder inden for problemanalyse, samt udarbejdelse og præsentation af løsningsforslag i relation til udvikling af det fysiske miljø i by og landskab. Uddannelsen har fokus på byers og landskabers funktion, æstetik og bæredygtighed.
Inden for denne overordnede profil tilbydes følgende faglige specialiseringsprofiler:
- Fagpakke Landskabsdesign (Landscape Design) har fokus på at kvalificere den studerende til at udarbejde og præsentere landskabsarkitektoniske forslag. Ved forslagsstillelse forstås her programmering, planlægning, projektering og forvaltning af byrum, haver, parker og andre rekreative områder samt indpasning af bebyggelse og anlæg i det åbne land f.eks. veje, vindmøller, råstofgrave og skovrejsning. Projektarbejde på tegnesalen er den gennemgående stamme i hele studieforløbet.
- Fagpakke Bydesign (City Design) har fokus på planlægning og forvaltning af byer og bynære landskaber. Projektarbejde med analyse, forslagsstillelse og præsentation suppleres med grundviden om byudvikling, byer som biologisk-økologisk ramme, planlægningsmetoder og –redskaber, kommuneplanlægning samt planjura.
1.3 Uddannelsens erhvervssigte
Bacheloruddannelsen sigter mod et videre kandidatuddannelsesforløb som især vil kvalificere til arbejdsfunktioner indenfor bypolitik og fysisk planlægning, projektering, forvaltning, rådgivning, forskning og undervisning. Arbejdspladser vil være at finde på landskabsarkitekt, arkitekt- og byplantegnestuer, i rådgiverfirmaer, hos bygherrer, i kommunernes økonomi- og planafdelinger, i, park-, natur- og kirkegårdsforvaltninger, bolig- og haveselskaber, i regionsråd, ministerier, EU samt i interesseorganisationer i ind- og udland
1.4 Uddannelsens kompetenceprofil
I løbet af bacheloruddannelsen skal de studerende opnå nedenstående viden, færdigheder og kompetencer indenfor uddannelsens fagområder. De studerende vil desuden opnå yderligere kvalifikationer gennem valgfri kurser og andre studieaktiviteter.
Efter endt uddannelse skal bacheloren i landskabsarkitektur kunne:
1.4.1 Viden
-
Reflektere over landskabsarkitektur og bydesign som fag
-
Referere grundlæggende træk i fagenes historie, teori og metoder.
-
Reflektere over sammenhænge med samfundets kulturelle, sociale og økonomiske udvikling i øvrigt.
-
Beskrive grundlæggende principper for samspillet mellem naturen (klima, jordbund, levende organismer), byen og mennesket
-
Beskrive og reflektere over danske økosystemers karakteristika, afhængighed af og påvirkning af miljøfaktorer
-
Beskrive og reflektere over sammenhænge i en lokalitets geologiske dannelse, geomorfologi,
-
jordbundsart og processer, naturlige plantevækst og dyrkningsbetingelser
-
Beskrive det danske plansystem samt de grundlæggende juridiske principper af relevans for landskabs- og byplanlægning
1.4.2 Færdigheder
-
Foretage teoretisk og empirisk baseret analyse af problemstillinger, herunder kunne udarbejde en klar problemformulering
-
Bruge passende analysemetoder, herunder indsamling, behandling og analyse af statistiske, geografiske, sociale eller rumligt/arkitektoniske data
-
Foreslå strategier for og formgivning af det fysiske miljø i relation til de gennemførte analyser
-
Gennemføre et byudviklings-, planlægnings- eller landskabsarkitekturprojekt fra problemformulering til evaluering
-
Søge relevante faglige informaitonskilder, være kildekritisk, citere rigtigt og udforme en korrekt litteraturliste
-
Præsentere analyser og løsningsforslag til andre, skriftligt, mundtligt og grafisk, og indgå i en dialog om dem
-
Anvende IT i alle relevante arbejdsprocesser
1.4.3 Kompetencer
-
Reflektere over betydningen af udøvelse af erhvervet i et bredere samfundsmæssigt og etisk perspektiv
-
Diskutere problemstillinger knyttet til menneskets udnyttelse af naturressourcerne, herunder bæredygtighedsbegrebet
-
Medvirke i demokratiske beslutningsprocesser
-
Tage vare på den menneskelige dimension i udviklingen af det fysiske miljø
-
Arbejde selvstændigt og tage ansvar for egen videnskabelig og faglig praksis
-
Forholde sig konstruktivt til andres arbejde, viden, holdninger og kultur
-
Gennemføre projekter i teams og fungere i et fagligt eller tværfagligt miljø på en arbejdsplads eller i en studiesammenhæng
-
Tilegne sig ny viden og reflektere over egen læring
Bachelorer, der har gennemført fagpakke landskabsdesign, skal endvidere kunne:
1.5.1 Viden
-
Kende træ- og buskarter samt urter, græsser og sporeplanter, der anses for vigtige i nordeuropæisk landskabsarkitektur
-
Bestemme en stængelplantes slægt og art
1.5.2 Færdigheder
-
Anvende planter og vegetationstyper i landskabsarkitektur
-
Anvende jord, belægninger, terrænkonstruktioner, vand og belysning i landskabsarkitektur
-
Kommunikere og diskutere principper for løsning af landskabsarkitektopgaver m.h.t. opgavens funktionelle, tekniske, biologiske og æstetiske aspekter
Bachelorer, der har gennemført fagpakke bydesign, skal endvidere kunne:
1.6.1 Viden
-
Beskrive demografiske, økonomiske, politiske og kulturelle drivkræfter for byudvikling samt elementer af den fysiske planlægnings idé- og kulturhistorie
-
Beskrive og reflektere over politiske og planlægningsmæssige instrumenter til byudvikling
-
Kende byplanfaglige analysemetoder samt kvalitet og analysemuligheder i statistiske, geografiske og kvalitative data
1.6.2 Færdigheder
-
Anvende kommune- og lokalplanredskaber samt miljølovgivningen i projektarbejde om fysisk planlægning
-
Anvende relevante analysemetoder og planlægningsredskaber, herunder geografiske informationssystemer
Kapitel 2. Uddannelsens indhold
2.1 Indhold
Grundpakke
|
|
De mørkerosa felter er den obligatoriske grundpakke |
Uddannelsen er normeret til 180 point. Bacheloruddannelsen består af en grundpakke på 60 point, som strækker sig over første studieår. Efter 1. studieår skal man vælge én af de to fagpakker på hver 60 point. Fagpakkekurserne fordeler sig på 2. og 3. studieår. Der er 45 valgfrie point. Bachelorprojektet er på 15 point.
Grundpakken består af følgende kurser:
310039 Plan og design - 30 point
310040 Naturgrundlaget 1 - Den levende jord - 15 point
310041 Naturgrundlaget 2 - Vegetation og økologi - 7,5 point
400029 Fagets videnskabsteori - landskabsarkitektur og bydesign - 7,5 point
Fagpakke: Landskabsdesign
| |
De mellemrosa felter viser fagpakken i landskab |
| |
De lyserosa felter er valgfrie kurser |
250078 Have- og landskabsplanters botanik - 7,5 point
290056 Miljø- og planlovgivning -natur og by - 7,5 point
310018 Tema: Planter og teknologi i landskabsarkitektur - 30 point
Bachelorpraktik - 15 point
Fagpakke: Bydesign
|
År 3 |
Blok 1 |
|
| Blok 2 |
|
| Blok 3 |
Bachelorpraktik
Bachelorprojekt |
| Blok 4 |
| |
De mellemrosa felter viser fagpakken i byplan |
| |
De lyserosa felter er valgfrie kurser |
280003 Geographical information systems - 7,5 point
290056 Miljø- og planlovgivning –natur og by 7,5 point
310056 Byplananalyse - 7,5 point.
310057 Byplan - strategi og projekt - 15 point
310061 Bypolitik - 7,5 point
Bachelorpraktik - 15 point
Bacheloruddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt (15 point). Grundpakkekurser (60 point), fagpakkeaktiviteter (60 point) og bachelorprojekt (15 point) udgør de konstituerende fagelementer i uddannelsen.
Der kan indgå praktik, fagskole og volontørtjeneste i uddannelsen.
Studerende optaget 1. september 2006 og tidligere
For studerende, der er optaget i 2006 og tidligere gælder, at de skal bestå grundpakken fagpakke Landskab og kurser bestået før 1. september 2007 kan erstatte grund- og fagpakkekurserne således:
310003 Historie og
repræsentation erstatter 310039 Plan og design
250022 Jordbunds- og
plantekundskab erstatter 310040 Naturgrundlaget 1
310041 Naturgrundlaget 2
250078 Have og landskabsplanters botanik
400004 Fagets videnskabsteori
– landskab erstatter 40029 Fagets videnskabsteori –
landskabsarkitektur og bydesign
310018 Tema: Planter og teknologi
landskabsarkitektur Samme kurser, ingen ændringer
For studerende optaget i 2006 og tidligere er kurset 290056 Miljø- og planlovgivning – natur og by valgfrit.
Kurset 310002 Håndværk og æstetik, som var obligatorisk før 1. september 2007 er valgfrit.
2.2. Førsteårsprøven
Kurset 310039 Plan og design (30 point) udgør 1. årsprøven og skal være bestået inden udgangen af 2. studieår, for at den studerende kan fortsætte på uddannelsen.
2.3 Deltagerbegrænsning på fagpakker
Det maksimale deltagerantal på hver fagpakke er 45. Hvis der er flere tilmeldte på en fagpakke, sker fordelingen på grundlag af karaktergennemsnittet i de kurser der indgår i grundpakken.
2.4 Bachelorpraktik og -projekt
Bacheloruddannelsen afsluttes 3. år i blok 3 og 4 med et praktikophold. Under opholdet hos praktikværten, der skal være godkendt af KU, udarbejdes et bachelorprojekt. Både praktik og projekt er obligatorisk, idet praktikken indgår i den obligatoriske fagpakke.
Formålet med bachelorpraktik og -projekt er dels at uddybe den studerendes forståelse for den praktiske anvendelse af de hidtil opnåede kompetencer og dels at gøre den studerende bekendt med arbejdsgangen på en virksomhed/institution, der foretager landskabsarkitektfagligt arbejde.
Bachelorpraktikken er på 15 ECTS - bestået/ikke bestået. Bedømmelse sker samtidig med projektet. Grundlaget for bedømmelse af praktikken er virksomhedsbeskrivelsen, som på 2-3 normalsider referer om virksomhedens arbejdsgange, praktikantens arbejde med virksomhedsopgaver og refleksioner om det samlede udbytte af projekt/praktikopholdet. Normalt foregår al arbejdet med projekt og praktik på værtsstedet, men forudsætningen for bestået praktik er dokumentation for fuldtidsarbejde i min. 50 % af projekt/praktikperioden. Praktikdelen består af 7,5 ECTS arbejde med virksomhedsopgaver ud over projektet og 7,5 ECTS arbejde i relation til projektet, herunder vejledningsmøder med praktikværten. For den studerende vil der i praksis ikke være et skel mellem bachelorprojektets 15 ECTS og praktikdelens projektrelaterede 7,5 ECTS.
Bachelorprojektet er på 15 ECTS - bedømmes efter 7-skalaen
Bachelorprojektet skal opfylde én af følgende betingelser:
-
være en planlægningsopgave
-
behandle et fagligt emne tematisk
-
behandle et videnskabeligt problem med relevans for landskabsarkitektfaget
Overgangsordning 2007-2008
Studerende optaget før 1. september 2008, som har fagpakken Landskabsdesign og som ikke har bestået kurset 250068 Plantekundskab for landskabsarkitekter, skal bestå 250078 Have- og landskabsplanters botanik.
Else-Marie Baun, - siden er sidst opdateret d.31. oktober 2011