Kandidatuddannelsen i Landskabsarkitektur

Uddannelsen er tilrettelagt i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne. Uddannelsen hører under Naturvidenskabsstudienævnet

Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand. hort. arch (candidatus/candidata hortorum architecturae). På engelsk: Master of Science in Landscape Architecture.

Kapitel 1. Uddannelsens formål og kompetenceprofil

1. 1 Uddannelsens formål

Kandidatuddannelsen i Landskabsarkitektur har til hovedformål at uddanne kandidater der:

• har dybtgående kundskaber om landskabsarkitekturens historie, teori og metode, samt kundskaber om anvendt biologi, teknik, jura, økonomi og organisation i relation til landskabsarkitektur
• er i stand til at udøve det arkitektoniske håndværk, herunder kunne analysere, skitsere og præsentere landskabsarkitektoniske løsninger af kompleks karakter på en selvstændig måde
• er i stand til at organisere og gennemføre forvaltning af parker og andre grønne områder baseret på et teoretisk, praktisk videnskabeligt samt strategisk grundlag

Ved landskabsarkitektur forstås programmering, planlægning, projektering og forvaltning af byrum, haver, parker og andre grønne områder.

1.2 Uddannelsens overordnede profil

Kandidatuddannelsen i Landskabsarkitektur er en akademisk og kreativ uddannelse, som på et empirisk og teoretisk grundlag kvalificerer og giver akademisk og professionel kompetence som landskabsarkitekt. Dermed bliver kandidaten i stand til at undersøge samfundsmæssige fænomener af landskabsarkitektonisk art og løse komplekse landskabsarkitektoniske problemstillinger i stor som lille skala. Det kan både være i form af kompetent forvaltning og i gennemførelse af projekter af høj arkitektonisk kvalitet.

Uddannelsen udbygger bacheloruddannelsen både med mulighed for differentiering og specialisering, dvs. der dels er muligheder for at få brede kompetencer i landskabsarkitektfaget og dels mulighed for fordybelse i specialemner.

Uddannelsens kernekompetencer er formgivning, planlægning og forvaltning af parker og urbane landskaber med henblik på at udvikle de arkitektoniske og miljømæssige værdier på baggrund af et grundlæggende kendskab til æstetiske, biologiske, sociale, tekniske og forvaltningsmæssige forhold. Disse kernekompetencer videreudvikles i studieforløbet til en stadigt større grad af professionalisme.

1.3 Uddannelsens erhvervssigte

Jobmulighederne for kandidater består især i at programmere, planlægge, projektere og forvalte arealer beskrevet inden for fagområdet. Dette gælder typisk:

• Byens overordnede grønne strukturer, parker og haver
• Udendørsarealer ved boliger, institutioner og erhvervsbyggeri
• Torve, pladser, gader, og veje i byen
• Idrætsanlæg, kirkegårde og kolonihaver
• Bynære skove, søer og retablering af råstofgrave
• Fritidsanlæg og rekreative områder i det åbne land

Som projektleder i samarbejde med andre faggrupper kan landskabsarkitekten endvidere planlægge, forvalte, udforme og gennemføre ændringer i byen og landskabet, f.eks. ved byudvikling, byfornyelse, behandlingen af overgangen mellem by og land, skovrejsning, og plejeplanlægning af fredede områder samt indpasning af stier, veje, bygninger, vindmøller m.v. i det åbne land.

Kandidatuddannelsen kvalificerer typisk til stillinger som praktiserende landskabsarkitekt, eller som landskabsarkitekt i en kommune. I begge tilfælde ofte som ledende medarbejder. Andre typiske ansættelsesområder omfatter kirkegårdsleder, havebrugskonsulent eller andre offentlige sektorer end kommuner, f.eks. regioner, statsinstitutioner og ministerier. Endvidere kvalificerer uddannelsen til at forske og undervise inden for faget.

1.4 Uddannelsens kompetenceprofil

Det er obligatorisk at bestå ét af de to temaer der tilbydes, dvs. enten Tema: Landskabsplanlægning eller Thematic Course: Urban Forestry and Urban Greening. For Tema: Landskabsplanlægning er kurset Teori og Metode i Landskabsarkitektur en bunden forudsætning, og for begge temaer er der anbefalede forudsætninger, men i princippet er alle øvrige kurser valgfrie.

1.4.1 Grundvidenskabelige kompetencer

De fælles kernekompetencer omfatter:

• at være i stand til at anvende natur- og samfundsvidenskabelige samt landskabsarkitektfagets videnskabelige og/eller kunstneriske teori og metode, samt til at vedligeholde og udvikle de faglige kompetencer efter uddannelsens afslutning
• at være i stand til at opstille mål, analysere, planlægge, diskutere, organisere og lede inden for fagområdet

Kompetenceniveauet er evne til at kunne gennemskue (registrere), reflektere over (analysere), diskutere, samt kunne opstille nye mål, strategier og programmer inden for fagområdet, lede og organisere, samt være i stand til at overføre teorier og principper til nye situationer.

Kompetence i relation til Thematic Course: Urban Forestry and Urban Greening (UFUG) (på Dansk – Parkforvaltning) omfatter både viden og færdigheder. Parkforvaltning, der består i forvaltning af offentlige, halvoffentlige og private grønne arealer i eller med tilknytning til urbane sammenhænge, undervises på engelsk og har et dansk såvel som et internationalt sigte.

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde at den er et naturligt valg for en dansk landskabsarkitekt, der ønsker yderligere specialisering i relation til forvaltning af grønne områder, men også for studerende fra beslægtede planlægningsrelaterede studieretninger.

Tilegnelsen sker hovedsageligt gennem forelæsninger, selvstudier og projektsamarbejde.

Kompetence i relation til Tema: Landskabsplanlægning (herunder Teori og metode i landskabsarkitektur) omfatter bearbejdning af rum og værker set i deres kontekst; nærmere specificeret de urbane landskaber, der danner ramme om bevægelse og ophold, oplevelse, erindring og erkendelse. Ud over de arealtyper der er nævnt i afsnit 3 behandles i særlig grad nedslidte, forurenede og på anden måde beskadigede landskabs- og byrum som kyst-, havne- og industriarealer, der står for omdannelse til ny brug, ny æstetik og ny betydning. I alle opgaver indgår stillingtagen til den landskabelige situation for byer og bebyggelser samt relationen mellem bygning og landskab.

Det arkitektoniske håndværk trænes gennem konstruktions- og materialeanalyser samt udarbejdelse af program og projekt for omdannelse af landskabs- og byrum. Høj prioritet har terrænbehandling, konstruktions- og materialekendskab, indsigt i vands kredsløb og planters vækstbetingelser.

1.4.2 Kompetencer rettet mod teknologi og produktion

Disse støttekompetencer omfatter biologisk, juridisk og teknisk viden samt grafisk/digital fremstillingsmæssig kunnen.

1.4.3 Kompetencer inden for etik og værdier

Disse almene kompetencer, der er indlejret i undervisningen omfatter:

• at kunne leve sig ind i og diskutere kvaliteten af andres og egne landskabsarkitektprojekter
• at kunne reflektere over og diskutere landskabsarkitektfagets udvikling, samfundsmæssige rolle og værdigrundlag
• er i stand til at se og tænke rumligt, socialt og kunstnerisk
• har forståelse for betydningen af bæredygtige, urbane landskaber, dvs. omgivelser, der afleveres til kommende generationer i lige så god, helst bedre tilstand, end de blev modtaget. En landskabsarkitektfaglig bæredygtighed omfatter såvel økologiske, økonomiske, sociale og æstetiske kvaliteter
• har forståelse for hvordan mennesker med forskellig kulturbaggrund bruger og oplever omgivelserne
• har forståelse for den demokratiske beslutningsproces, der indebærer muligheden for selv at tolke, opleve og bestemme over landskabet
• selvstændighed m.h.t.  studier, teamarbejde, præsentation af og respons på andres og egne arbejder
• historisk forståelse, der er af afgørende betydning for fremtiden både når det gælder værker, kontekst og profession
• at kunne fungere fagligt i et engelsksproget land.

Kapitel 2. Uddannelsens indhold

Enten:

Eller:

* I uddannelsen skal der indgå enten Thematic Course: Urban Forestry and Urban Greening eller Teori og metode i landskabsarkitektur sammen med Tema: Landskabsplanlægning

** Obligatoriske kurser, fagkurser og speciale skal udgøre mindst 90 point

2.1 Indhold

Uddannelsen er normeret til 120 point. Der er følgende obligatoriske kurser på uddannelsen:

Enten           

    310025      Teori og metode i landskabsarkitektur - 15 point

    310024      Tema: Landskabsplanlægning - 15 point

Eller

    310027      Thematic Course: Urban Forestry and Urban Greening - 15 point

Uddannelsen afsluttes med et speciale på 30 eller 45 point. Vælges et speciale på 45 point, skal det have eksperimentel karakter.

Der skal vælges et antal point inden for gruppen af fagkurser, således at det/de obligatoriske kurser (enten Teori og metode i landskabsarkitektur og Tema: Landskabsplanlægning (i alt 30 point) eller Thematic Course: Urban Forestry and Urban Greening (15 point)), specialet (30 eller 45 point) og fagkurser tilsammen udgør mindst 90 point. De obligatoriske kurser, fagkurser og speciale udgør de konstituerende fagelementer.

Følgende kurser er fagkurser:

    2400057    Adaptive physiology and Tree Management - 7,5 point

    400028      Project Management - 7,5 point

    250060      Anvendelse af prydplanter i landskabsarkitektur - 7,5 point

    SLU           Communicative Planning, Design and Management of Urban Woodland - 15 point

    SLU/ Det Biovidenskabelige Fakultet: Pointopgave

    310032      Terrain and Technology in Landscape Architecture - 15 point

    310042      Urban Woodland Design and Management - 7,5 point

    310028      Urban Ecosystems: Structures, Functions and Designs - 7,5 point

    400023      Conflict Management - 7,5 point

    240057      Adaptive physiology and tree management - 7,5 point

    290019      Forvaltningsret - 7,5 point

    310012      Landskabsforvaltning - politik, teori og metode - 15 point

    310025      Teori og metode i landskabsarkitektur - 15 point   

    310024      Tema: Landskabsplanlægning - 15 point

    310027      Thematic Course Urban Forestry and Urban Greening - 15 point

    310014      Mind and Nature – Landscape Values - 7,5 point

    Læreranstalternes fælles byplankursus

Det er muligt at søge om et halvt års studier på Kunstakademiets Arkitektskole eller Arkitektskolen Aarhus. Denne studieaktivitet vil indgå i gruppen af fagkurser.

Der kan indgå volontørtjeneste og studierejser i uddannelsen.

Kapitel 3. Adgangskrav og optagelse

3.1 Adgangskrav

Der er følgende muligheder for optagelse på kandidatstudiet i landskabsarkitektur:

1. Bachelorer i landskabsarkitektur eller arkitektur opfylder umiddelbart adgangskravene.

2. Bachelorer med en biologisk baggrund svarende til bachelorer i Naturressourcer med fagpakken Natur og Samfund, bachelorer i Horticultural Sciences eller Skov- og Landskabsingeniører (SLINGer), opfylder adgangskravene under forudsætning af at de har bestået kurset Contemporary Danish Landscape Architecture eller tilsvarende. Disse bachelorer har forudsætninger for at følge Thematic Course: Urban Forestry and Urban Greening men ikke forudsætningerne for at følge Tema: Landskabsplanlægning.

3.2 Optagelse

Bachelorer i landskabsarkitektur fra Det Biovidenskabelige Fakultet kan optages to gange årligt med studiestart 1. september og 1. februar. For øvrige bachelorer er der optagelse en gang årligt med studiestart 1. september.

Der kan optages 40 studerende årligt.