Kandidatuddannelsen i Klinisk Ernæring

 

Uddannelsen er tilrettelagt i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne. Uddannelsen hører under Levnedsmiddelstudienævnet.

 

Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient. i klinisk ernæring (candidatus/candidata scientiarum). På engelsk: Master of Science in Clinical Nutrition.

 

Kapitel 1. Uddannelsens formål og kompetenceprofil

 

1. 1 Uddannelsens formål

Kandidatuddannelsen i Klinisk ernæring har til hovedformål på et tværvidenskabeligt grundlag at uddanne akademikere med indsigt i den humane ernæringsvidenskab og relaterede fag om ernæringens betydning for optimal funktion og helbredelse ved sygdom.

 

1.2 Uddannelsens overordnede profil

Uddannelsen omfatter bl.a. følgende hovedemner: Næringsstoffernes omsætning, sygdomslære og ernæringsfysiologi ved sygdom, udarbejdelse af ernærings- og kostplaner for syge, kommunikation og adfærdsterapi, evidenskriterier i klinisk ernæring, kvalitetssikring og ledelse, kostvaner og madkultur. Igennem kursusdeltagelse og projektopgaver opnår de studerende en faglig viden samt teoretiske og metodiske kvalifikationer, der gør dem i stand til at:

• anvende udvalgte elementer inden for ernæringsområdets discipliner og metoder
• optræde som forbindelsesled mellem ernæringsforskning og sundheds- og sygehusmyndigheder
• deltage i videnskabeligt udviklings- og udredningsarbejde
• videreudvikle deres faglige viden i takt med udviklingen i ernæringsvidenskaben
• deltage i tilrettelæggelse og gennemførelse af ernærings- og kostplaner for syge
• videreuddanne sig i et forskeruddannelsesforløb (ph.d.-uddannelse)

1.3 Uddannelsens erhvervssigte

Uddannelsen retter sig mod jobfunktioner relateret til patientbehandling, rådgivning, vejledning, administration, ledelse, forskning og undervisning inden for behandling af syge i primær og sekundær sektor, industri, offentlige myndigheder samt forsknings- og undervisningsinstitutioner. 

 

1.4 Uddannelsens kompetenceprofil

Inden for uddannelsens hovedområde: Ernæring ved sygdom er det uddannelsens sigte, at de studerende opnår følgende kompetencer i løbet af kandidatforløbet:

 

1.4.1 Grundvidenskabelige kompetencer

• Forståelse af næringsstoffers omsætning og fysiologiske funktion – generelt og i forhold til ændringer i ernæringsfysiologien ved sygdom
• Forståelse af sammenhængen mellem ernæring og sygdomsforløb
• Kendskab til og erfaring med gængse ernæringsvidenskabelige målemetoder
• Viden om forskellige patientgruppers kostvaner i Danmark – herunder samspillet mellem kost og ernæringsstatus
• Viden om centrale sociale og kulturelle sammenhænge, der præger menneskers forhold til mad undersygdom

1.4.2 Kompetencer rettet mod teknologi og produktion

• Anvende ernæringsvidenskabelige, evidensbaserede principper i gennemførelsen af sit arbejde
• Vurdere næringsstoffers effekter på kroppens funktioner under forskellige patofysiologiske omstændigheder
• Vurdere den videnskabelige litteratur om næringsstoffers omsætning og fysiologiske funktion hos raske og hos syge
• Vurdere næringsstoffers indvirkning på sygdomsforløb
• Vurdere centrale metoder inden for den humane ernæring mht. validitet, reliabilitet og anvendelighed
• Planlægge indsamling af og vurdere kostdata ift. givne formål
• Anvende kendskab til og erfaring med brug af antropometriske data til vurdering af ernæringsstatus
• Anvende adfærdsterapeutiske principper ved vejledning af syge
• Formulere kvalitets-indikatorer relateret til klinisk ernæring, evaluere indhentede resultater og forstå ledelsesmæssige aspekter ved implementering af kvalitets-indikatorer
• Vurdere samfundsvidenskabelige undersøgelsesdesign og metoder i forhold til specifikke ernæringsrelaterede problemstillinger i relation til sygdom
• Reflektere over sociale og kulturelle strukturers påvirkning af kostvaner ved sygdom
• Tilrettelægge en behandlingsindsats, herunder identifikation af målgrupper (dvs. indikation for behandling), fastlægge indsatsniveauer, udvælge virkemidler og planlægge evalueringer
• Forstå årsager til nedsat kostindtag hos syge
• Identificere sundhedsområdets aktører og deres ansvarsfordeling i Danmark

1.4.3 Kompetencer inden for etik og værdier

• Diskutere etiske og videnskabelige problemer i forbindelse med forsøg med mennesker
• Reflektere over videnskabelige sandhedskriterier
• Være opmærksom på de mange og undertiden modsatrettede hensyn, der præger syge menneskers forhold til mad
• Forstå internationale, nationale og lokale aktørers interesser og muligheder i forhold til ernæringsrelateret behandling af sygdomme  

 

Kapitel 2. Uddannelsens indhold

 

 

 

 

2.1 Indhold

Uddannelsen er normeret til 120 point. Følgende kurser er obligatoriske på uddannelsen:

    270070      Kostindtag og ernæringsfysiologi - 7,5 point

    270071      Eksperimentel ernæringsfysiologi - 7,5 point

    270066      Kost og sygdomsforebyggelse for KE - 15 point

    270032      Sygdomslære, ernæringsfysiologi ved sygdom og ernæringsterapi - 15 point

    270034      Tema: Evidensvurdering, kvalitetssikring og ledelse - 15 point

    270027      Praktik inkl. kommunikation* - 15 point

                    Speciale - 30 eller 45 point

 

Emnet for specialet skal være inden for fagområdet. Studerende, der har autorisation som kliniske diætister, skal udarbejde speciale til 45 point.

 

De obligatoriske kurser samt specialet udgør de konstituerende fagelementer på uddannelsen.

Der er maximalt 15 point til valgfri kurser – afhængig af specialets størrelse. De valgfri point kan også bruges til at øge størrelsen af specialet fra 30 til 45 point.

 

* Studerende, der har autorisation som kliniske diætister, har dispensation fra kravet om, at de skal bestå dette kursus.

 

270070 Kostindtag og ernæringsfysiologi og 270071 Eksperimentel ernæringsfysiologi erstatter 270016 Kostindtag og ernæringsfysiologi.

 

Der kan indgå volontørtjeneste og studierejser.

 

 

Kapitel 3. Adgangskrav og optagelse

 

3.1 Adgangskrav

Ansøgere kan komme i betragtning hvis de opfylder følgende kriterier:

• har en 3-årig bacheloruddannelse inden for det naturvidenskabelige eller sundhedsviden­skabelige område med dokumenterede kund­skaber inden for biokemi (1), fysiologi (1) og statistik (1)
• har en professionsbacheloruddannelse i ernæring og sundhed med speciale i klinisk diætetik (2), suppleret med en uges øvelses­kursus i biokemi (3)
• har en sygeplejerske professionsbachelor-uddannelse med supplering i fagene biokemi (1) og statistik (1)

(1) Kurser minimum svarende til de kurser der udbydes ved Det Biovidenskabelige Fakultet KU/DTU på bacheloruddannelsen i Fødevarevidenskab.

(2) Hvis den studerende er uddannet fra Ankerhus Seminarium, skal han/hun dokumentere at have bestået valgfaget Biokemi (5 point), og hvis den studerende er uddannet fra Suhrs Seminarium, skal han/hun dokumentere at have bestået valgfaget Biokemi og Statistik (6 point).

(3) Afholdes på Institut for Human Ernæring på Det Biovidenskabelige Fakultet efter optagelse på uddannelsen men før studiestart.

 

3.2 Optagelse

Der er optag en gang om året.

 

Når der er flere kvalificerede ansøgere end der er pladser, bliver ansøgerne vurderet og prioriteret af et optagelsesudvalg. Dette sker ud fra en helhedsvurdering, hvor der blandt andet lægges vægt på:

Fagkombination:

• En relevant fagkombination i det hidtidige studieforløb prioriteres højt. I den forbindelse lægges der vægt på et sammenhængende valg af kurser inden for sundhedsvidenskab og/eller naturvidenskab

Forudsætningsfag:

• Ansøgere med gode forudsætninger i de adgangsgivende fag biokemi, statistik og fysiologi bliver prioriteret højt

Karakterer:

• Karakterer fra den adgangsgivende eksamen inddrages i vurderingen

Relevant erhvervserfaring:

• Ansøgere med relevant erhvervserfaring af et vist omfang bliver prioriteret højt. Erhvervserfaringen kan for eksempel være af forskningsmæssig karakter inden for det sundhedsvidenskabelige og/eller naturvidenskabelige område

Studieophold i udlandet:

• Udlandsophold i forbindelse med uddannelse inden for relevante områder kan blive inddraget i vurderingen

Studerende med bacheloruddannelse i Fødevarevidenskab med fagpakken fødevare, sundhed og ernæring er sikret optagelse på enten kandidatuddannelsen i Human ernæring eller kandidatuddannelsen i Klinisk ernæring.