Bacheloruddannelsen i Fødevarevidenskab
Uddannelsen er tilrettelagt i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne. Uddannelsen hører under Levnedsmiddelstudienævnet. Uddannelsen giver ret til den danske betegnelse BSc i Fødevarevidenskab og den engelske betegnelse Bachelor of Science (BSc) in Food Science. Hvis den studerende har bestået bacheloruddannelsen i Fødevarevidenskab og fulgt et kompetencegivende praktikforløb, vil den studerende få ret til titlen Levnedsmiddelingeniør.
Kapitel 1. Uddannelsens formål og kompetenceprofil
1.1 Uddannelsens formål
Uddannelserne har til hovedformål at uddanne bachelorer og ingeniører der:
- har kundskaber i naturvidenskab og teknologi i relation til produktion af fødevare, fødevaresikkerhed, fødevarekvalitet, sundhed og ernæring
- er i stand til at arbejde med og analysere problemstillinger i relation til fødevareproduktion, fødevaresikkerhed, fødevarekvalitet, sundhed og ernæring inden for fødevareindustrien, organisationer og offentlig administration
1.2 Uddannelsens overordnede profil
Bacheloruddannelsen i Fødevarevidenskab er sammensat af en ét-årig grundpakke og en to-årig fagpakke. Der udbydes to fagpakker, henholdsvis fagpakke i fødevare, kvalitet og teknologi, og fagpakke i fødevare, ernæring og sundhed. Fagpakken i fødevare, kvalitet og teknologi danner sammen med 19 ugers praktik grundlag for Levnedsmiddelingeniøruddannelsen. Uddannelserne udbydes i et samarbejde mellem Det Biovidenskabelige Fakultet og Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Uddannelsen koordineres af LMC.
1.3 Uddannelsens erhvervssigte
Bacheloruddannelsen i Fødevarevidenskab og Levnedsmiddelingeniøruddannelsen giver kompetencer til at varetage selvstændige erhvervsfunktioner inden for fødevare- og sundhedsindustrien omhandlende kvalitetsstyring, kvalitetskontrol, processtyring, produktudvikling og vejledning indenfor sundhedsrelaterede problemstillinger. Ligeledes giver uddannelserne kompetence til at varetage selvstændige funktioner inden for den offentlige fødevarekontrol og forvaltning.
1.4 Uddannelsens kompetenceprofil for fagpakken fødevare, kvalitet og teknologi
1.4.1 Grundvidenskabelige kompetencer
- Viden inden for fagområderne kemi, biokemi og mikrobiologi, fysik, matematik og statistik, med henblik på anvendelse i fødevarerelevante problemstillinger
- Forståelse af begreber inden for hvert fagområde, der er centrale i fødevarerelevante problemstillinger
- Praktiske færdigheder i forbindelse med arbejde i laboratorier; herunder viden om sikkerhed
1.4.2 Kompetencer rettet mod teknologi og produktion
- Forståelse af og anvendelse af principper fra fødevarekemi, fødevaremikrobiologi og fødevareteknologi. Specifikt opnås følgende kompetencer:
- Forståelse af fødevarekomponenters struktur og egenskaber samt kemien bag de ændringer, der sker i forbindelse med processering, opbevaring og anvendelse
- Forståelse af mikroorganismers vækst og overlevelse i levnedsmidler og hvorledes dette kan kontrolleres samt mikroorganismers gavnlige anvendelse i fødevaresystemer
- Kendskab til de væsentligste fødevareråvares kemiske, fysiske og mikrobiologiske karakteristika samt deres produktion
- Forståelse af procesteknologiske enhedsoperationer, herunder masse- og energibalancer, flow og varmeoverførsel
- Anvende ovenstående principper på analoge fødevareteknologiske problematikker
- Kendskab til råvarekvalitet og sensorik
- Kendskab til relevante IT-værktøjer
- Viden om instrumentel analyseteknik
- Kendskab til ernæringsmæssige sammenhænge
1.4.3 Kompetencer inden for etik og værdier
- Er opmærksom på problemstillinger i relation til Fødevareforskningens betydning for det omgivende samfund. Herunder dyreetik og forbruger- og erhvervsholdninger
- Er i stand til at reflektere over samarbejde og projektarbejde
- Er opmærksom på formidlingsmæssige problemstillinger
- Har kendskab til relevant videnskabsteori
1.5 Uddannelsens kompetenceprofil for fagpakken fødevare, ernæring og sundhed.
1.5.1 Grundvidenskabelige kompetencer
- Viden inden for fagområderne kemi, biokemi, fysik, matematik, statistik, sygdomslære og farmakologi med henblik på anvendelse i fødevare- og ernæringsrelevante problemstillinger
- Forståelse af begreber inden for hvert fagområde, der er centrale i fødevare- og ernæringsrelevante problemstillinger
- Kendskab til den sociologiske og epidemiologiske baggrund for valg af livsstil
- Praktiske færdigheder i forbindelse med arbejde i laboratorier; herunder viden om sikkerhed
1.5.2 Kompetencer rettet mod teknologi og produktion
- Viden om molekylær gastronomi
- Viden om væsentlige aspekter indenfor forbrugerpræferencer og fødevaredesign
- Forståelse af ernæringsmæssige og humanfysiologiske sammenhænge
- Forståelse af sammenhænge mellem sociale og samfundsmæssige forskelle i befolkningen og valg af livsstil
- Forståelse af procesteknologiske enhedsoperationer, herunder masse- og energibalancer, flow og varmeoverførsel
- Kendskab til råvarekvalitet og sensorik
- Kendskab til relevante IT-værktøjer
- Viden om instrumentel analyseteknik
1.5.3 Kompetencer inden for etik og værdier
- Er opmærksom på problemstillinger i relation til fødevare- og ernæringsforskningens betydning for det omgivende samfund. Herunder dyreetik, forbruger- og erhvervsholdninger, sensoriske- og forbrugertest
- At kunne diskutere hvordan valg og handlinger i relation til livskvalitet påvirker sundhedstilstanden
- Er i stand til at reflektere over samarbejde og projektarbejde
- Er opmærksom på formidlingsmæssige problemstillinger
- Har kendskab til relevant videnskabsteori
1.6. Kompetencer for Levnedsmiddelingeniøruddannelsen
Der opnås de samme kompetencer som for uddannelsens kompetenceprofil for fagpakken fødevare, kvalitet og teknologi samt følgende:
1.6.1 Kompetencer rettet mod teknologi og produktion
- Forståelse af de væsentligste levnedsmiddelråvares kemiske, fysiske og mikrobiologiske karakteristika samt deres produktion
- Viden om råvarekvalitet
- Forståelse af opbygning og anvendelse af kvalitetsstyringssystemer i levnedsmiddelindustrien
- Viden om lovgivningsmæssige aspekter inden for levnedsmiddelområdet
- Kendskab til relevante IT-værktøjer
- Viden om instrumentel analyseteknik
- Forståelse af ernæringsmæssige sammenhænge
Praktikken giver den studerende:
- forståelse af kommunikation med faggrupper på alle niveauer
- mulighed for at anvende teoretisk viden på reelle industrielle, udviklings eller forsknings relevante problemstillinger.
Kapitel 2. Uddannelsens indhold
2.1 Indhold
Uddannelsen er normeret til 180 point. Bacheloruddannelsen består af en grundpakke på 60 point, som strækker sig over første studieår, en fagpakke på 55 eller 60 point som strækker sig over 2. og 3. studieår, 45 eller 50 valgfri point samt et bachelorprojektet på 15 point. For at opnå Levnedsmiddelingeniørtitlen er der krav om at følge fagpakken i fødevare, kvalitet og teknologi, yderligere 3 fagpakkekurser og et halvt års praktik.
Grundpakke
Grundpakke (60 point):
270044 Fødevaregrundkursus (LIFE/DTU) - 15 point
210002 Matematik og databehandling - 7,5 point
230007 Kemi - 15 point
220006 Fødevarefysik - 5 point
27710 Fødevareproduktion (DTU) - 10 point
27734 Biokemi L (DTU) - 7,5 point
Fagpakker :
Efter 1. studieår skal man vælge én af de to fagpakker. Fagpakke kurserne fordeler sig på 2. og 3. studieår.
Fagpakke fødevare, kvalitet og teknologi:
Fagpakke fødevare, kvalitet og teknologi (60 point):
210005 Statistisk dataanalyse 1 - 7,5 point
270009 Fødevaremikrobiologi - 15 point
270007 Fødevarekemi - 15 point
270069 Fødevarevidenskabsteori - 7,5 point
27711 Tema: Fødevareteknologi L (DTU) - 15 point
Fagpakke fødevare, sundhed og ernæring:
Fagpakke fødevare, sundhed og ernæring (55 point):
210005 Statistisk dataanalyse 1 - 7,5 point
270069 Fødevarevidenskabsteori - 7,5 point
270053 Gastronomisk fødevaredesign og forbrugerpræferencer - 7,5 point
270047 Sygdomslære og farmakologi - 7,5 point
270046 Tema: Sundhed og livskvalitet - 15 point
27732 Human ernæring (DTU) - 5 point
27311 Human fysiologi (DTU) - 5 point
Udvælgelseskriterier for fordeling af pladser på fagpakken fødevare, sundhed og ernæring:
Der kan maksimalt optages 25 studerende pr. år. Hvis der er over 25 studerende, som ønsker at tage fagpakken fordeles pladserne efter følgende princip:
De studerende der har højest gennemsnit får tildelt en plads. Gennemsnittet beregnes ud fra de kurser, der ligger i de tre første blokke på det første år af bacheloruddannelsen:
Gennemsnittet er et simpelt gennemsnit, der først udregnes, når resultatet af reeksamen foreligger - dvs. efter reeksamen i mellemugen efter blok 4.
De studerende, der vælger en anden fagpakke end "Fødevare, sundhed og ernæring", kan godt blive optaget på kandidatuddannelserne Klinisk- eller Human ernæring - men de er ikke sikret en plads på en af de to uddannelser.
Levnedsmiddelingeniøruddannelsen
Hvis den studerende ønsker at benytte titlen levnedsmiddelingeniør skal den studerende have bestået følgende kurser
270072 Råvarekvalitet - 7,5 point
270064 International Food Legislation and Quality Assurance systems - 7,5 point
27732 Human ernæring (DTU) - 5 point
Uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt på 15 point. Hovedvejleder på bachelorprojektet kan være ansat på Det Biovidenskabelige Fakultet eller DTU. Grundpakkekurser (60 point), fagpakkekurser (60 point) og bachelorprojekt (15 point) udgør de konstituerende fagelementer på uddannelsen. Der er 45 valgfrie point.
De valgfri kurser kan vælges mellem kurser på DTU og Det Biovidenskabelige Fakultet. DTU-kurser, der er obligatoriske på civilbacheloruddannelsen, kan ikke indgå som valgfri point.
Der kan indgå praktik, fagskole, volontørtjeneste og studierejser.
2.2. Førsteårsprøven
Førsteårsprøven er bestået når følgende to kurser er bestået:
270044 Fødevaregrundkursus - 15 point
230007 Kemi - 15 point
2.3 Praktik
På levnedsmiddelingeniøruddannelsen skal man gennemføre praktik af minimum 19 ugers varighed. Denne praktik er obligatorisk og skemalagt. Den finder sted på en eller flere virksomheder eller institutioner, der beskæftiger sig med produktion, kontrol, udvikling eller forskning vedrørende levnedsmidler.
For at komme i praktik skal den studerende have bestået alle kurser på 1. og 2. år og i disse højst mangle 15 point. Studerende fra begge fagpakker kan komme i praktik. Studerende på fagpakken Fødevare, ernæring og sundhed skal dog have bestået det valgfrie kursus Fødevarekemi og være tilmeldt det valgfrie kursus Fødevaremikrobiologi. "
Kravet om at visse kurser skal være bestået er stillet for at sikre, at de studerende har de optimale forudsætninger for at få mest muligt ud at praktikken.
Der findes tre typer af praktik, der er godkendt som praktik på levnedsmiddelingeniøruddannelsen:
Levnedsmiddelingeniørpraktik, der omfatter 3-ugers kurset 28172, Introduktion til internt og eksternt miljø (DTU), samt 16 ugers praktik i en virksomhed. Kurset 27172 udbydes for sidste gang i januar 2007. Kontaktperson: Lektor Alan Friis, BioCentrum-DTU, Lokal : 4525 2631, E-mail: .
Kødindustripraktik, der omfatter 4 ugers kursus på Slagteriskolen i Roskilde, samt 15 ugers praktik på to forskellige virksomhedstyper inden for slagteri- og kødindustrien. Kontaktperson: Lektor Mette Christensen, Institut for Fødevarevidenskab LIFE , Lokal 3533 3202, E-mail: .
Mejeripraktik, der omfatter 8 ugers kursus på Dalum Tekniske Skole, samt 16 ugers praktik på to forskellige produktionsgrene inden for mejeriindustrien. Kontaktperson: Lektor Adjunkt Jes Knudsen, Institut for Fødevarevidenskab LIFE, Lokal 3533 3144, E-mail:
2.4.1 Dispensation fra praktik
Studerende med afsluttet uddannelse som mejerist, mejeritekniker eller procesteknolog med mejerispeciale er fritaget fra den obligatoriske praktik for at opnå titlen mejeringeniør. Studerende med afsluttet uddannelse som levnedsmiddeltekniker/procesteknolog eller som slagter er fritaget fra den obligatoriske praktik for at opnå titlen kødindustriingeniør. Studerende med afsluttet uddannelse som levnedsmiddeltekniker/procesteknolog eller laborant/bioanalytiker er fritaget fra den obligatoriske praktik for at opnå titlen levnedsmiddelingeniør.
Studerende med andre praktiske kvalifikationer, der måtte ønske at blive fritaget for praktik, må søge studienævnet om dette.
2.5 Merit for procesteknologer
Hvis en procesteknolog ønsker optagelse på fødevarebacheloruddannelsen, skal de gymnasiale krav til optagelse være opfyldt. Studienævnet besluttede, at procesteknologer uddannet inden for mejeridrift og fødevarer kan få merit for følgende på fødevarebacheloruddannelsen:
Der kan maksimalt gives merit for 45 point (Fødevaregrundkurset 15 point + 30 point valgfrie kurser).
Ingelise Lundgaard, - siden er sidst opdateret d.12. maj 2012