Miljø og naturressourcer - økonomi og forvaltning
Prisen på et kilo frisk luft
Hvor meget er en god sommer værd for dig? En dags frisk luft? Eller hvad med en vandretur gennem en frodig regnskov?
Det virker umuligt at værdisætte nogle af de bedste goder i livet.
Ikke desto mindre er det ifølge forskerne på LIFE væsentligt, når man vil løse globale udfordringer som forurening, overfiskning i verdenshavene, klimaforandringer, biodiversitetsbeskyttelse og tiltagende afskovning i troperne.
Tekst: Katherina Killander
Vi har stillet tovholder og professor Bo Jellesmark Thorsen 8 skarpe til LIFEs spirende elitemiljø:
-
-
Hvilke overvejelser gør I jer ift. at
samarbejde med virksomheder, myndigheder eller andre, som kunne have en særlig interesse i netop dette elitemiljø?
-
-
-
Bo Jellesmark Thorsen svarer:
"Mange af vores vigtigste værdier er nogle vi alle deler og som ingen har et formelt ejerskab til, eksempelvis klimaet. Vejr, vind, sol og regn er noget de fleste tager for givet. Vi forventer bare, at sommeren kommer, så vi kan dyrke tomater.
Men samtidig påvirker vi det fælles gode med den CO2 vi slipper ud, og effekten rammer så rundt omkring i verden.
Intet incitament til at ændre adfærd
Problemet er, at der for den enkelte ikke er noget umiddelbart incitament til at ændre adfærd. Det kalder vi en markedsfejl: Vi passer på det, der har en målbar værdi, det vi formelt ejer og eksempelvis kan sælge.
Men det, der ligger uden for markedet, giver vi ofte ikke så meget opmærksomhed. Det får naturligvis konsekvenser, når vi alle tænker sådan.
På verdensplan er der derfor et stort fokus på, hvordan vi kan løse problemer som klimaforandringer, overfiskning, en truet biodiversitet, forstyrrende vindmøller, CO2 udledning osv.
Polluter Pays-modellen
En løsningsmodel, de fleste kan genkende, er ´polluter pays´ - princippet, hvor dem, der forurener mest og skaber de største samfundsomkostninger også er dem der betaler mest gennem skatter og kvoter på den forurenende aktivitet. Det er én måde at bruge markedet til at regulere adfærd.
Command and control-løsningen
En anden klassisk tilgang er ´command and control´- modellen, hvor man sætter standarder.
Vi så det med fx brugen af ozonnedbrydende freongasser i køleskabe. Smiley-en hos din pizzabager er et andet eksempel. Alt sammen et forsøg på at påvirke de markedsprocesser, der skaber et givent samfundsproblem.
Allerførst kan man sige, at vores forskning helt overvejende er samfundsvidenskabelig, men trækker på centrale naturvidenskabelige inputs.
Vores overordnede formål er at forbedre samfundets brug, regulering og forvaltning af miljøet og naturens ressourcer gennem øget teoretisk og empirisk indsigt.
Bidrager med internationale løsninger
I elitemiljøet på LIFE markerer vi os allerede internationalt ved at bidrage til løsninger, der kan håndtere de store globale udfordringer som klimaforandringer, biodiversitetsbeskyttelse, forurening, overfiskning af verdenshavene og afskovning i troperne.
Effekter på tredjemand
Nu og i de kommende år vil vi fokusere på en række udvalgte, centrale emner.
Et af disse er, hvordan såkaldte eksternaliteter bliver værdisat og reguleret.
Eksternaliteter er effekter på tredjemand, der er en følge af transaktioner mellem andre. Det kan være forurening som følge af vores forbrug eller et bedre nærmiljø, som følge af et nyt, bynært skovområde.
Vi forsker i, hvordan vi kan udvikle markedsbaserede reguleringsinstrumenter og planlægningstilgange, der kan begrænse negative eksternaliteter, som eksempelvis udslip af næringsstoffer og klimagasser. Samtidig vil vi forøge positive eksternaliteter til gavn for samfundsøkonomien.
Hvad motiverer folk til at handle
Vi er også meget optagede af, hvad der motiverer folk. Vi vil gerne kunne forstå, hvorfor folk vælger at handle som de gør. Så kan vi nemlig bedre forklare og forudsige adfærd.
På den måde kan vi også bedre gå ind og understøtte de normer, der gør det lidt lettere for os at gøre det rigtige af egen drift.
Det handler om at finde veje, der støtter den indre motivation i os selv. Først der kan vi gå ind og påvirke folk adfærd i en mere bæredygtig og miljøvenlig retning.
De klassiske økonomiske modeller overser ofte nogle centrale aspekter af, hvordan folk handler når de indgår i et kollektiv.
Hvorfor slukker du lyset når ingen ser det?
Eksempelvis kan en simpel økonomisk rationalitet ikke forklare, at du og jeg vælger at gå rundt og slukke lyset på kontorerne når vi går hjem – selv om ingen ser os gøre det.
Man får jo ingen målbar belønning af andre for den handling. Det er i stedet et udtryk for at vi tager et hensyn til en kollektiv norm - at vi har en slags kollektiv eller civil moral og ansvarsfølelse.
Med sociologiske indgangsvinkler undersøger vi i elitemiljøet, hvorfor folk gør noget som de hverken belønnes eller straffes for.
Er det fordi de vil leve op til en forestilling om sig selv i forhold til samfundet og dets normer? Her arbejder vi arbejder tæt sammen med sociologer, politologer og økonomer i elitemiljøet.
Mere viden om danskernes adfærd
Det strategiske forskningsråd har i 2010 netop givet penge til et projekt, som vil skabe mere viden om danskernes miljøadfærd.
Og lige før årsskiftet kom fik vi nye bevillinger til også at undersøge adfærd i relation til kostmønstre og information om sundhed, økologi etc. Igen et område, hvor den enkeltes handlinger påvirker fællesskabet.
Konkrete forslag til politikudviklinger
Vi forsker også i, hvordan man kan designe forskellige reguleringsmekanismer, der gør det lettere for os at forvalte vores naturressourcer og miljø.
Vi laver konkrete forslag til forskellige politikudviklinger. Man kan sige, at vi arbejder med overordnede principper, og undersøger om den ene eller anden model fungerer og hvorfor. Derefter tager forvalterne over og udmønter det i praksis.
Hvordan får vi flere miljøgoder fra skov og natur?
70 % af alle skove i DK er privatejede. Vi er optaget af, hvordan vi understøtter, at fx landmænd og skovejere kan fortsætte med og måske forøge mængden af de naturværdier, de stiller til rådighed for befolkningen.
Vi kan fx vælge at gøre det med regler, der eksempelvis bestemmer, at marker skal ligge brak så og så længe eller ved at bestemme, at så og så meget skov skal være urørt. Men det kan have negative følger at vælge denne tilgang, og den er ikke nødvendigvis mest omkostningseffektiv.
Mere ligeværdigt kunne man overveje at give jordejerne en betinget betaling, hvis de eksempelvis åbner nogle nye områder op for offentligheden til friluftsmuligheder.
Eller hvis de freder områder, der til gavn for biodiversiteten, fx. beskytter store gamle træer, der er vigtige for masser af svampe, biller, insekter og flagermus.
Der er mange at tage af synes jeg. I forhold til hele spørgsmålet om CO2 og regulering, undersøger vi lige nu sammen med internationale samarbejdspartnere, hvordan vi kan belønne ulandene, hvis de reducerer afskovningen.
Vi undersøger også, hvordan effekterne kan blive for de ofte fattige mennesker, der er afhængige af skovene. Dette er det såkaldte REDD+ tiltag, der kom ud af COP15-mødet i København.
Indsamling af data i Amazonas
De store skovarealer i fx Amazonas binder enorme mængder kulstof, så afskovningen slipper meget CO2 ud og det har betydning for klimaet.
Vi samler lige nu data ind blandt de fattige samfund i Amazonas for at undersøge effekterne for dem af denne slags aftaler. Der findes meget lidt viden om de sandsynlige faktiske effekter ’on the ground’ af dette højt profilerede politiske emne.
Og vi forventer os også spændende resultater af forskningen inden for samspil mellem forbrug og miljø og folks miljøadfærd generelt.
Det er blandt andet en arbejdshypotese, at en stor del af de ’lavthængende frugter’ inden for fx energibesparelser måske ikke bør ´plukkes´ i den enkelte husholdning fordi det måske alligevel er for besværligtt i forhold til den gevinst, som husholdningen får.
Det vi kalder transaktionsomkostningerne er måske nok små for den enkelte, men store nok til at forhindre et tiltag som folk tror har en beskeden gevinst.
Der er flere måder vi kan prøve at løse den slags problemer på: Enten kan vi flytte og koncentrere omkostningerne til færre aktører, fx. ved at tilbyde husholdningerne hjælp og vejledning, men lade gevinsterne ligge decentralt hos husholdningerne. Det kan godt være optimalt for helheden.
Men man kan også overveje om ikke man på anden måde kan påvirke husholdningernes motivation for at løfte den ofte beskedne transaktionsomkostning. Hvem har fx lyst til at være den mindst energi-effektive husholdning i villakvarteret?
Egentlig vil jeg mene, at det kan siges meget kort: Vi vil skabe en masse spændende, ny viden om samspillet mellem mennesker og menneskernes forhold til miljøet, naturen og dens ressourcer.
Det vil være ny forskningsviden af international interesse, ssom vi kan udlede budskaber og retningslinier af - af relevans for den praktiske miljøpolitik og regulering.
Det må være det primære. Så kan vi håbe og knokle for at succesen også vil skabe forbedrede muligheder for elitemiljøets forskere og studerende.
Internationalt vil vi i de kommende år styrke vores nuværende forskningssamarbejder med stærke miljøer på UC Berkeley, Oxford University, University of Stirling og en række andre universiteter.
Vi har aktive relationer til flere virksomheder gennem fx erhvervsphd´er og deres deltagelse i projekter fra eksempelvis Det Strategiske Forskningsråd.
Særligt aktiv inden for rådgivning af myndigheder og offentlige institutioner
Men særligt aktiv er elitemiljøet nok især i forhold til rådgivning af myndigheder og offentlige institutioner som Fødevareministeriet, Miljøministeriet og Det Økonomiske Råds Sekretariat.
Der arbejder vi målrettet på at vores forskning får mulighed for at understøtte og inspirere de politiske prioriteringer og processer. Og det synes jeg vi har fin succes med.
BJT: Elitemiljøet vil helt klart give de studerende flere muligheder for tværfaglige projekter, hvor man kombinerer samfundsvidenskab med naturvidenskab.
Flere uddanenlse og kurser
Helt konkret er elitemiljøet engageret i flere uddannelser og nye initiativer på KU som vil sikre, at den gunstige udvikling på forskningsområdet også giver et løft til udbuddet af uddannelser og kurser på området.
Det drejer sig om MSc Environmental Economics, MSc Forest and Nature Management samt nye initiativer som Københavns Universitets nye MSc inden for klimaområdet, Global Environmental Governance.
Elitemiljøet er også central for Erasmus Mundus uddannelsen i Sustainable Forest and Nature Management.
Elitemiljøet har rødder i to institutter, og derfor vil det også være en ide at følge med på hjemmesiderne forFødevareøkonomisk Institut samt Skov & Landskab.
Men allerbedst er det at tage kontakt til konkrete forskere, hvis man vil vide noget konkret.
Gruppen består aktuelt af 5 professorer, 14 lektorer og seniorforskere, 7 adjunkter/post docs og mere end 15 ph.d.-studerende.
Vores forskningsindsats er næsten udelukkende eksternt finansieret. Vores mål og ambitioner for fremtiden hviler derfor i høj grad på vores evne til at tiltrække eksterne midler og rekruttere dygtige unge forskere.
I de kommende år vil vi dels fokusere på at skrive flere større forskningsråds- og EU-projektansøgninger og tiltrække flere postdocs fra ind- og udland.
Fakta om LIFEs elitemiljøer
LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet er et af verdens førende universitetsmiljøer inden for life sciences. På tværs af institutter og faggrupper og LIFEs syv spidskompetencer findes der otte elitemiljøer og seks spirende elitemiljøer
.
Katherina Ludvigsen, - siden er sidst opdateret d.8. september 2011