Store danske virksomheder kan vinde på erhvervsprofessorater - 09.03.2010

Dekan Per Holten-Andersen vil af med flaskehalsene, når der overføres viden fra universiteter til store virksomheder. Fakultetet LIFE har ansat Danmarks første to erhvervsprofessorer, og ideen er brugbar på resten af landets universiteter og fakulteter.

 

Af Per Holten-Andersen

Dekan på Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE)

Københavns Universitet

 

Store virksomheder som Novo, Lundbeck, Novozymes, Neurosearch, Bavarian Nordic, Danisco, Danske Slagterier, Arla, Haldor Topsøe - samt andre med store forskningsafdelinger - kan få bedre gavn af universiteternes forskning. Midlet er at bruge erhvervsprofessorer. Derfor sender jeg en åben invitation til erhvervslivet om at deltage og sikre sig et optimalt samspil mellem universiteter og erhvervsliv gennem disse nye stillinger.

 

I en årrække har vi diskuteret erhvervsprofessorater, hvor en forsker i erhvervslivet arbejder på deltid minimum 25 % af deres tid på et universitet. Eller de har en solid base og stor erhvervserfaring, som de bruger hos os. Her på Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE) under Københavns Universitet er der netop sket noget på området. Ansættelsen af to erhvervsprofessorer i august og september 2009 markerer et skridt væk fra flaskehalsene, når det gælder overførsel af universitetsviden til produktudvikling og problemløsninger i erhvervslivet og overførsel af erfaringer fra erhvervsliv til universitet.

Ideen er simpel, billig og så givende, at den er værd at dele med andre.

Vi ser gerne, at modellen bliver landsdækkende. Universiteterne er i dag – modsat vort image - både modne og åbne til et tættere samarbejde med erhvervslivet.

Væk er tiden, hvor vi lukkede os omkring vores grundforskning, videnskabelige publikationer og produktionen af de kandidater, som erhvervslivet først lærte at kende, når vi sendte dem ud fra universitetet.

 

I dag er vi optaget af, at vores forskning bliver brugt. Vi er drevet af, at det skal virke i praksis. Derfor sker den hurtigste overførsel af viden, når vi direkte kan udveksle personale.

Vores to første erhvervsprofessorer, Peter Olesen og Peter Ulvskov, skal være med til at sikre dialogen. Peter Olesen er bl.a. tidligere koncernforskningsdirektør fra Chr. Hansen A/S og er i dag direktør i sit eget konsulentfirma og formand for Det strategiske Forskningsråd - ligesom Peter Ulvskov har stor erfaring med innovation og industrisamarbejde. Vi ansætter erhvervsprofessorerne til at inspirere og udvikle forskningsprojekter, som erhvervslivet kan bruge. Vi benytter erhvervsprofessorerne som vejledere på specialer og ph.d.-projekter og til at udvikle erhvervsrelevante undervisningsudbud. Og vi vil bruge dem i en målrettet kommunikation med erhvervslivet eksempelvis via workshops og andre proaktive måder til at få input direkte fra relevante virksomheder.

 

Førhen ville vi blot uddanne kandidater, som gennem 20-30 års arbejde fik en brugbar viden til erhvervslivets innovation. Men det er en langsom kanal til at overføre viden. Erhvervsprofessorer kan gøre det hurtigere, for de vil arbejde med problemer, som de bl.a. kender fra virksomhederne.

 

Det er også motiverende for eksempelvis en ph.d.´er, at forskningen målrettes til noget, som erhvervslivet har brug for. Målrettet forskning kan endda skabe dem et job, før afhandlingen er afleveret.

 

Erhvervsprofessorerne får en tidsbegrænset ansættelse på fem år, idet vi ønsker, at en erhvervsprofessor fortsat fastholder kontakten med erhvervslivet. Det skal heller ikke være klasse II professorater. De skal have arbejdet i industriens forskningsafdelinger eller have mange års erfaring derfra. Det er ikke nok, at de er - eller har været - med i ledelsen af en virksomhed. Når man udnævnes til erhvervsprofessor er det ment som en prestigefyldt post, der fremmer karrieren og giver erhvervsprofessorens virksomhed et adelsmærke og flere fordele:

Erhvervsprofessorer skaber blandt andet en enestående mulighed for at målrette uddannelserne og forskningen mod f.eks. produktudvikling. De kan også give virksomhederne en nemmere kontakt til kvikke studerende, som erhvervsprofessorer får kontakt til tidligt i et studieforløb.

 

I dag er forskere på universiteter drevet af at skulle publicere, mens vi også vil have dem til at gå efter at løse problemer for erhvervsliv og samfund. Det sker heldigvis mere og mere, og erhvervsprofessorer skal blot supplere processen og den såkaldte tech trans – altså overførsel af viden – som vi har i dag.

 

Lad mig give et par eksempler på forskning, som allerede bruges i praksis:

· Mange års grundforskning i glycosinolater i brokoli og raps har skabt forudsætningen for, at fremstille kræftforebyggende stoffer i gær til medicinsk brug

· Forskere hos os har ved hjælp af enzymer gjort halm flydende, hvilket gør det langt mere effektivt, når DONG laver anden generations bioethanol i det nye værk i Kalundborg, som åbnede lige inden COP15 i København i december.

 

Den overførsel af viden var ikke sket for 20 år siden. Da havde forskerne opfattet det som at sælge sjælen. Det vigtigste var grundvidenskab og at publicere. Erhvervsprofessorerne er en konsekvens af den nye åbenhed og samarbejde. Og det er billigt.

 

Inden for sundhedsområdet, teknik og naturvidenskab har vi omkring en snes personer, som kan opfylde kravene for at blive erhvervsprofessorer. En erhvervsprofessor på deltid koster omkring en halv million kroner årligt. Der er altså en udgift på cirka 10 millioner årligt for at kickstarte eksempelvis 20 erhvervsprofessorater på landets fakulteter. Set i forhold til de samlede innovationsmidler er det peanuts. På LIFE har vi selv betalt vores første to erhvervsprofessorer, og vores mål er med tiden at have fem. Landsdækkende er man nødt til at finansiere ordningen gennem eksempelvis Det Strategiske Forskningsråd, Højteknologifonden eller innovationsmidler samt især sponsorater fra de store virksomheder. De sponsorerer allerede forskere på andre måder, men forskellen er, at erhvervsprofessorer skal være i tæt kontakt både med virksomhederne og universitetet.

 

Virksomhederne kan vinde på et sponsorat af en erhvervsprofessor: Når forskeren eller den studerende arbejder under råd og vejledning fra en erhvervsprofessor, så er projekterne vand på virksomhedernes mølle. Vi vil gøre titlen ”erhvervsprofessor” til et begreb, og DI bakker os op. Vi håber, at regeringen med udnævnelsen af den nye videnskabsminister med baggrund i dansk erhvervsliv også bakker op.