Nye forelæsninger i Danskernes Akademi - 22.03.2010

LIFE forskere holder foredrag på DR2 i Danskernes Akademi

 

 

Hvad er lidelse?

Kamphunde, minkfarme og dyretransporter er blot nogle få af de områder, hvor menneskets anvendelse af dyr har trukket overskrifter på det seneste. Dyrevelfærd er ’in’, og det er ikke socialt smart at erklære sig ligeglad med dyrevelfærd. Men begrebet dyrevelfærd kan dække alt fra burhøns til fritgående kvæg, for under dække af begrebet dyrevelfærd trives meget forskellige holdninger til det lidende dyr, forklarer lektor ved LIFE under Københavns Universitet Mickey Gjerris. 

 

Se udsendelsen her. 

 

 

Hvor går grænsen?

Bioteknologien giver mennesket en enorm magt over det levende. Stamceller, genmodificering og kloning er teknologier, der har potentiale til at ændre vores forståelse af, hvad det levende er. Derfor er det ikke underligt, at teknologierne får de store følelser og voldsomme diskussioner frem. For det er vitale værdier, der står på spil. 

 

Se udsendelsen her. 

 

 

Jorden brænder

Klimaforandringerne stiller mennesket over for gigantiske videnskabelige og teknologiske udfordringer. Men endnu vigtigere er de etiske og værdimæssige spørgsmål, som vi skal til at diskutere og besvare i fællesskab. Videnskaben og teknologierne er blot værktøjer. Og inden vi griber i værktøjskassen, er det uomgængeligt, at vi beslutter os for, i hvilken retning samfundet skal bevæge sig. 

Se udsendelsen her.

 

 

Når miljø fuldbyrder arv

Professor Michael Gjedde Palmgren, Institut for Plantebiologi og Bioteknologi, forelæser i Danskerne Akademi på DR om i hvor høj grad er vi produkter af vore gener? Hvilken betydning har miljøet for, hvem vi bliver til? Samtlige af kroppens celler bærer de samme gener og kromosomer, lige fra cellerne i huden på lilletåen over nerveceller til de enkelte røde blodlegemer. Når det er tilfældet, hvordan kan celler med det eksakt samme DNA så blive ophav til forskellige typer af væv? Bestemmer generne deterministisk, hvad vi skal blive til? Eller er vores gener i virkeligheden vores potentiale, som vi selv skal finde ud af at udnytte? 

 

Se udsendelsen her. 

 

 

Patter der batter

Lektor Mette Olaf Nielsen, Institut for Basal Husdyr- og Veterinærvidenskab, forelæser i Danskernes Akademi på DR om yveret - den største af koens parasitter.

Mælkekirtlerne er det nyfødte pattedyrs spisekammer, men hos moderne malkekøer producerer yveret mange gange den mængde mælk, kalven har behov for.

Koens mælkeydelse, når sit højeste indenfor de første par uger efter, hun har fået kalv, men det tager længere tid før hendes foderoptagelse er øget så meget, at det dækker yverets forbrug af næringsstoffer. Køerne vil derfor - også i naturen - tabe sig i den første måneds tid eller mere, efter de har født.

Yveret kan altså nærmest "stjæle" fra de andre væv i kroppen for at sikre ernæringen af afkommet. Det kan lade sig gøre, fordi yveret ikke er kontrolleret på samme måde som de andre væv.

Fodring af moderne køer kræver, derfor at man både fodrer på yveret men også koens andre væv. For et for stort vægttab gør, at koen kan blive mere modtagelig overfor sygdomme.

Køer er drøvtyggere, som teoretisk kan leve af avispapir og hønsegødning og andre ting, som vi mennesker ikke kan udnytte. Det skyldes et snedigt fordøjelsessystem med formaver fyldt med mikroorganismer, som kan omdanne disse ting til noget, der har værdi for dyret (og senere evt. os mennesker).

Desværre producerer visse mikroorganismer også methan, som er en ret alvorlig drivhusgas.

Derfor er der nu ikke bare fokus på fodring, der kan sikre produktionen af mælk og opretholdelse af koens sundhed, men også på at vi skal forhindre skadelige virkninger af kvægproduktion på det omgivende miljø - og det kan vi heldigvis gøre meget ved.

Forelæsningen kommer ind på den forskning, som Mette Olaf Nielsen deltager i på LIFE. 

Se udsendelsen her.