LIFE udtaler - 08.12.2009
Læs et udpluk af hvad LIFEs forskere, studerende og ledelse er blevet citeret for i den offentlig debat de seneste 14 dage.
De seneste 14 dages overskrifter:
DYR, ETIK OG VELFÆRD
- Smertebehandling kan gøres bedre
- Dræbersygdom på gravens rand
KLIMA, ENERGI OG MILJØ
- Advarsel mod farlige biopejse
- 96 træer plantet. 97, 98, 99 100!
FØDEVARER, ERNÆRING OG SUNDHED
- Børns kræsenhed skal smages væk
- At salte eller ikke salte... og andre myter om kød
POLITIK, ØKONOMI OG ULANDE
- Multimedieskat bliver en kostbar sag for samfundet
- Bedøm videnskabsministeren fair
SKOV-, LAND- OG BYUDVIKLING
- Danmarks første nationale natur- og sundhedskonference
- Når regnskoven er brændt
Resumeerne er redigeret og leveret af Infomedias presseklip.
DYR, ETIK OG VELFÆRD
Smertebehandling kan gøres bedre
Ud fra et veterinærfagligt synspunkt har man valgt en halv løsning ved kun at bruge NSAID-midler, når man kastrerer ornegrisene, mener Christian Friis, professor ved Institut for Veterinær Sygdomsbiologi/Faggruppen for Biomedicin, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Han påpeger, at man ikke udnytter effekten af de smertelindrende præparater rigtigt, og at det faktisk er muligt at smertestille ornegrisene langt bedre. Friis foreslår at kombinere NSAID-midlerne med stærkere stoffer som for eksempel opioider og alfa-2-agonister, men i sidste ende synes han, at man bør arbejde på eliminere ornelugten, så kastration helt kan undgås.
Hyologisk, 04. december 2009
Dræbersygdom på gravens rand
Inden for 18 måneder vil den omkostningsrige dræbersygdom kvægpest officielt være udryddet fra jordens overflade. Det har FN's fødevareorganisation, FAO, netop bekendtgjort, og det er anden gang i menneskehedens historie, at det lykkes at udrydde en dødbringende sygdom. Selvom kvægpest kun er livsfarlig for dyr og ikke kan overføres til mennesker, så betyder udryddelsen af sygdommen, at især de fattigste kvægbønder i u-landene bliver befriet fra en tung byrde. Kvægpest var årsagen til, at Peter Christian Abildgaard i 1773 grundlagde forløberen for Landbohøjskolen, som i dag er Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. (Journalist: Jens Ejsing)
Berlingske Tidende, 04. december 2009
KLIMA, ENERGI OG MILJØ
Advarsel mod farlige biopejse
Biopejse er populære, da de tillader åben ild i hjem uden en skorsten. Nu advarer Sikkerhedsstyrelsen dog mod pejsene efter to sager, hvor pejsene er eksploderet. Styrelsen har fundet frem til fire mærker, som skal undersøges nærmere, men det anbefales stadig, at alle mærker omgås med forsigtighed. Også professor Claus Felby fra Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet fraråder pejsene. - Hvis du vil gøre noget for miljøet, så drop pejsene med bioethanol. Det svarer til at have 40 stearinlys brændende på en gang, og det skaber uhyggeligt meget kulilte, siger han. (Journalist: Birgit Straarup)
Berlingske Tidende, 06. december 2009
96 træer plantet. 97, 98, 99 100!
Mængden af CO2 i atmosfæren kan mindskes på to måder: Enten ved at udlede mindre eller ved at plante flere træer. Træerne optager CO2, men det vil alligevel blive givet tilbage til atmosfæren, når træet bliver nedbrudt eller afbrændt, og Vivian Kvist Johannsen, der er forskningschef hos Skov & Landskab på det Biovidenskabelige Fakultet, har derfor regnet på, hvor mange træer et dansk gennemsnitsmenneske bør plante for at betale sin CO2-gæld af til naturen. Vivian Kvist Johannsen er kommet frem, at der per person bør plantes 135 træer, som skal gro i minimum ti år. (Journalist: Thomas Conradsen)
Urban, 04. december 2009
FØDEVARER, ERNÆRING OG SUNDHED
Børns kræsenhed skal smages væk
Der hersker mange myter om, hvordan gravide og ammendes madvaner kan påvirke eller ligefrem skade deres ufødte og nyfødte børn. En del af myterne bliver dog nu i en endnu ikke offentliggjort ph.d.-afhandling fra KU LIFE manet i jorden. Således fører cand. scient. og ph. d. Helene Hausner for første gang bevis for, at børn af mødre, der har spist til eksempel kommen og mentol, mens de ammede, med fornøjelse genkender disse smage, når de seks-syv måneder gamle præsenteres for rigtig skemad. Omvendt er flaskebørn, der fra helt små har fået en smags-og teksturmæssig langt mere ensartet mælk, ikke umiddelbart glade for skemad, der smager stærkt af det ene eller det andet, anslås det i afhandlingen.
Jyllands-Posten, 01. december 2009
At salte eller ikke salte... og andre myter om kød
Danish Meat Research Institute har igennem et stykke tid forsket i den bedste tilberedning af kød. De har især afprøvet en masse myter og historier om kød, for at undersøge hvilken tilberedningsform, der giver det bedste resultat. Resultatet viser blandt andet, at myten om at en bøf bliver tør, hvis den saltes før tilberedning, ikke holder. Tværtimod viser undersøgelserne, at en bøf bliver mest saftig, hvis den saltes 15 minutter før stegningen. Lektor Jens Risbo fra Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet forklarer, at det er utrolig svært at omvende folks overbevisning, når en myte først er blevet etableret. (Journalist: Lars Dahlager)
Politiken, 29. november 2009
POLITIK, ØKONOMI OG ULANDE
Multimedieskat bliver en kostbar sag for samfundet
Arne Astrup og Pia Degn fra Institut for Human Ernæring ved Københavns Universitet argumenterer i et debatindlæg for, at multimedieskatten vil koste samfundet mere end skatteindtægter fra offentligt ansatte. En stor del af de ansatte ved universitetet svarer nemlig, at de vil lade deres bærbare computer blive på kontoret for at slippe for at betale multimedieskatten. Det betyder, at de ikke kan arbejde hjemmefra ved sygdom, hvilket resulterer i tabt arbejdsfortjeneste for universitetet og dermed manglende skatteindtægter for staten. Samtidig skal multimedieskatten administreres af universitetet, og det vil betyde en væsentlig øgning af administrativt arbejde, som også vil være en betydelig udgift for staten. Således argumenterer debattørerne for, at den manglende skatteindtægt på arbejde vil være langt højere end indtægten for multimedieskatten.
Politiken, 30. november 2009
Bedøm videnskabsministeren fair
Professor og institutleder Arne Astrup fra Institut for Human Ernæring ved Det Biovidenskabelige Fakultet på København Universitet er uenig i Kristeligt Dagblads opfordring til at afskedige forskningsminister Helge Sander (V). Han peger derimod på, at de danske universiteter har gennemgået en modernisering i ledelse og organisation under forskningsministerens ledelse. Arne Astrup fremhæver blandt andet gennemførelsen af den nye universitetslov, forøgelser i frie forskningsmidler, et øget antal ph.d.-studerende samt penge til renovation og nybygning. Han mener også, at Helge Sander fejlagtigt får skylden for dårlig økonomi på institutter og fakulteter, når det i virkeligheden skyldes dårlig ledelse og organisation rundt omkring på universiteterne.
Kristeligt Dagblad, 01. december 2009
SKOV-, LAND- OG BYUDVIKLING
Danmarks første nationale natur- og sundhedskonference
Det bliver stadigt mere almindeligt at bruge naturen som redskab til at øge folkesundheden enten gennem forebyggelse eller med behandling. I den forbindelse har Skov og Landskab arrangeret den første nationale natur- og sundhedskonference, der er tænkt som et møde mellem naturen og sundhedssektoren. Projektleder i Skov og Landskab Poul Hjulmann Seidler udtaler, at naturen giver så mange udfoldelsesmuligheder, der kan give mennesker større livskvalitet, sundhed og læring. Indslaget forekommer ca. 44 min. inde i udsendelsen.
DR-P1 Morgen kl. 7.10 (resumé), 28. november 2009
Når regnskoven er brændt
En undersøgelse foretaget af FDB Analyse viser, at kun 28 procent af danskerne kender til FSC-mærket og ved, at det betyder, at træet er bæredygtigt og kommer fra en skov, hvor der ikke fældes flere træer, end skoven kan reproducere. Samtidig garanterer mærket, at træet er forhandlet på almindelige markedsvilkår og til ordentlige priser. Når skovarbejderene i verdens fattige lande bliver FSC-certificeret, giver det en adgang til det internationale marked, som vil kunne føre til forbedring af landsbyens levevilkår. Professor Carsten Smith-Hall fra Skov og Landskab ved Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet mener ikke, at FSC er den perfekte løsning på fældning af regnskoven, men dog et skridt i den rigtige retning. (Journalist: Kristine Kornum)
Samvirke, 01. december 2009
Henrik Thorsen, - siden er sidst opdateret d.10. december 2009